Under Stereotypens Overflade

Under Stereotypens Overflade

Mon jeg er den eneste, der til tider føler mig som en CinderellaWannabe?

Som stereotypen, der gerne vil have alle til tro på, at hun er en urokkelig, overskudsagtig og har styr på det hele. Om det så er karakterer, hår, drukspil, motion, stil eller scoringer.

Typen, som ender med at bruge alt for lang tid på at vurdere, hvorvidt det nye billede passer ind til “temaet” på instagramprofilen, der helst skal se fejlfri ud og kun repræsentere dit bedre jeg – eller typen, som beder andre slette de facebookbilleder, hvor dobbelthagen rammer nye højder eller du bare ser tyk ud.
Typen, der er for stolt til at erkende sine nederlag, men finder på ynkelige undskyldninger og bortforklareringer eller bebrejder de givende omstændigheder.
Typen, der sletter de billeder, der ikke fik nok likes – og typen, som poster billeder af sin sunde eller lækre mad, og gerne lige anretter det så det ser “instalike” ud. Og som derudover selvfølgelig tagger sine veninder, hvis de er med, og nærmest forventer en kommentar og i hvert fald et “like” – du skulle jo også gerne se elsket ud, også selvom du ikke burde tvivle på, at det er du.
Typen, der gemmer billederne fra de frådern dage langt væk (og ikke fortæller om dagen), hvor du har set 20 episoder af Desperate Housewives eller Gossip Girl, haft gårsdagens makeup på i over 32 timer og har levet af chips, cola og makrel. Billeder fra sådanne dage eksistere somregel ikke, men hvis de gør, så ender de absolut ikke på nogen sociale medier. De passer ligesom ikke ind i “temaet”. Du vil jo heller ikke risikere, at folk tror,  du er trist eller ensom – selvom du egentlig nød en dag, hvor det mest produktive du fortog dig var at undersøge, hvorvidt han har liket dit seneste billede eller om han sidder og liker andre pigers “selfies”.
Noget du selvfølgelig aldrig kommer til at indrømme, når du gør.

Måske er du også typen, der egentlig må se i øjnene, at dit kærlighedsliv bare ikke altid kører på skinner – men som alligevel ikke er blank for at lege Doctor Phil, så snart veninderne har problemer med kærligheden. Eller typen, der mener, at du efterhånden kender det modsatte køn SÅ GODT, at ingen kan løbe om hjørner med dig – og alligevel somregel ender med en ubehagelig overraskelse.

Nogle gange er livet mere en dans på røde glasskår end en dans på røde roser. Det perfekte menneske, som du gerne vil overbevise folk om, at du er, krakelerer ligesom din gamle neglelak. Det er simpelthen bare en lak du putter på for at dække de grimme, nedslidte og beskidte negle. Du kan også sammenligne dig med havet. Det ligger dér: smukt, blåt og malerisk, imens det reflekterer solens varmende stråler. Men under dybet er der ukendte farer og affald – men heldigvis også unikke skønheder og blomstrende liv.

Dog, er det er ikke nødvendigvis skønheder, som du selv ser. Hvis de nu ikke ligner eller passer ind til stereotypen.

Ligesåmeget som jeg hader at erkende, at alt det ovenstående kan beskrive mig, ligesåmeget må jeg indse, at jeg også er denne steretyp. En wannabe, der ikke altid føler, at hun altid kan leve op til, hvad der udfra ligner “standarden”. Og som dybest set også godt ved, at det er fuldkommen latterligt at tro.
Måske er det også dig? Det må du selv vurdere.cinderella fail

Men velkommen til en hendes livberetninger og tanker – nu på endnu et socialt medie, hvor det handler om anderkendelse.

Her vil i finde hudløst ærlige historier om problemer, kærlighed, svære valg, glædelser, skuffelser og store drømme, samt dejlige overfladiske sager og mit eget musik. – The Best Is Yet To Come!

 

// CindereallaWannabe

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Under Stereotypens Overflade